Støttet af:
 

Hold Hjernen Frisk gav indblik iPad’ens verden

I videoen ovenfor kan du møde 71-årige Hans-Henrik Westerling, der er pensioneret skolelærer og via inspiration fra aktiviteter i Hold Hjernen Frisk har givet sig i kast med at videreformidle sine værdier til sine børnebørn med et multimedieprojekt. Ligeledes kan du møde 64-årige Marianne Trachsel Jørgensen, der via det lokale Hold Hjernen Frisk aktivitetsforløb, fik øjnene op for iPad’ens verden. Her lærte hun at lave videoer med sin iPad. Noget, hun senere har lært sit barnebarn.

Hans-Henrik fandt i projektet inspiration til at gå nye veje med et bogprojekt, han gik og arbejdede på: ”Jeg ville gerne skrive en bog til mine børnebørn om, hvad det vil sige at være et ordentligt menneske. Men de unge i vore dage læser jo ikke så meget, så derfor tænkte jeg, man måske kunne lave det i lyd, billeder og film.”

Derfor skyndte Hans-Henrik at melde sig til en lokal Hold Hjernen Frisk-aktivitet, hvor han kunne lære mere om at optage lyd og film med iPad. Og han fandt hurtigt ud af, at det ikke var så svært, som han havde frygtet: ”Jeg har fundet ud af, det faktisk er nemmere, end jeg troede, at lave de her ting.”

Modsat Hans-Henrik var det egentlig ikke teknologien, der havde lokket Marianne til: ”Det var jo spændende med de udflugter, vi skulle på. Så måtte jeg jo tage det andet med og se, hvor meget jeg kunne få ud af det” I forløbet indgik nemlig også undervisning i brug af iPads. Her skulle der både læres om lyd- og billedoptagelser samt redigering. Og selvom hun aldrig havde haft en iPad i hænderne, tog hun det i stiv arm.

2018-05-07T14:10:41+00:00 Categories: Gode råd|